Officerer og gentlemen
Nu udkommer en bog om Søofficersskolens stolte traditioner. Det er museumsinspektør Jakob Seerup på Orlogsmuseet, der har skrevet bogen 'Søkadetakademiet i Oplysningstiden'. I den smukt illustrerede bog kan man læse om 1700-tallets søofficersuddannelse i København.

Om datidens uddannelse fortæller forfatteren blandt andet: 'Praktiske maritime kundskaber smeltede i undervisningen sammen med humanistiske og kunstneriske dyder. Det færdige resultat blev 'hele mennesker', der var fuldendte repræsentanter for oplysningstidens dannelsesideal.' Flere af bogens illustrationer viser blandt andet, at kadetterne var dygtige kunstnere med stor forkærlighed for at tegne de smukke sejlskibe.

'Søkadetakademiet i Oplysningstiden' er udgivet i anledning af Søofficersskolens 300-års jubilæum i 2001. 'Skolen er efter Københavns Universitet den ældste højere læreanstalt i Danmark', udtaler Jakob Seerup, 'Vi har valgt at markere udgivelsen i skolens traditionelle ånd, så det sker i forbindelse med den årlige juleafslutning på Søofficersskolen på Holmen'.

Søkadetakademiet i oplysningstiden

Udgivet på forlaget Marinehistoriske Skrifter - Orlogsmuseet.
112 sider, gennemillustreret i farver. Pris kr. 150,-

Bogen kan købes i museumsbutikken.

On-line bestilling klik her (sidste bog på bestillingslisten)

[Til toppen]
[Til Nyheder]
[Til start]

Til start