Anno 1764.
Besøg på Blåtårns Porcellænsmanufaktur
Musik i kanalerne
Ankersmedning på Gammelholm
Professor Leths død og begravelse
Vejarbejde
Tjærekedlen på Gammelholm
Løn som capitainlieutenant
Den 10. januar 1764. Saa paa Hees collegio en machine, hvorved man kunne se lysets straalers fart igiennem øjnene, og focus ind paa retina, etc. samt aarsagerne til kort- og langsynede øjne, etc.
Den 14. januar 1764. Var duellen ved Killendal, opkommet af ringe og barnagtige aarsager imellem lieutenanterne von Kalen og von Platen i hvilken den sidste blev ihjelstukken paa stedet.
Den 17. januar 1764. Vagt. Ordet Antwerpen.
Den 25. januar 1764. Stod fadder i Holmens Kirke til trillinger som var matros af 1. Division 4. Compagni No. børn, der var tre drenge, som blev kaldt Abraham, Isak og Jacob. Fruentimmerfadderne var søcapitain Ellebrachts, Grodtshillings og major Ellebrachts fruer, samt frøknerne Fischer. Mandsfadderne var commandeurcapitain Reiersen, capitain Ellebracht og Grodtschilling. Capitainlieutenant Wleugel og Schiønning.
Samme tid blev og 2de piger døbt, som var tvillinger.
Den 30. januar 1764. Til apartement paa Slottet før taffelet, da kronprintzens og princesse Lovises geburtzdage blev celebrerede.
I januar maaned blev secondlieutenant F. Wigandt kasseret saasom han havde paa et værtshus hemmelig fratagen en person en gulddaase af hans lomme. Rejste til Eckernförde og fik der et tremastet skib at føre paa Frankrig. Havde førend han rejste faaet af officererne 280 rigsdaler.
Den 8. februar 1764. Vagt. Ordet Glatz. Da der næste morgen d. 9. blev en matros kagstrøgen og ført til Kastellet.
Den 15. februar 1764. Stod fadder i Holmens Kirke til et matrosbarn af 1. divisions 4. compagni, som blev kaldet Sophia Debora. Fruentimmerfadderne var fru Giedde og føken Giedde. Mandsfadderne capitainlieutenant J. Gerner, Schiønning.
Den 16.-17. februar 1764. [kodeskrift]
Den 18. februar 1764. Var paa italiensk opera, da de opførte Il gran Tamerlano, og 2 balletter.
Den 23. februar 1764. Blev en tømmermand paa Gammelholm afhugget det yderste led af pegefingeren og den dernæst, fordi han havde gjort falsk ed, saa snart fingrene var lægt, blev han transporteret til Lybeck og landsforvist. Dommen var hele fingeren, men blev formildet.
Den 27. februar 1764. Vagt paa Gammelholm. Ordet Ham.
Den . februar 1764. Bekendtgjort at capitain Sejfart havde faaet posten ved Nivaa, T.E. Stibolt Wodrophs compagni, J.C. Frisch og Roderigo havde faaet de 2de nyoprettede Holmens Compagnier (bestaaende af arbejdsmænd, der ikke blev commanderede til søs) og begge tillige med Grolau var blevne capitainer. Grolau havde faaet posten i Glykstad, Harboe hans post igien, nemlig vicekommandant i Friderichsværn.
Den 29. februar 1764. Blev jeg forflyttet fra 4. Division, 8. Compagni til 4. Division, 3. Compagni, commanderet af commandeurcapitain Carl.
Den 1. marts 1764. Bekendtgjort af Basballe skulle føre fregatten Falster til Petersborg. Capitainlieutenanterne H. Bille og Wleugel skulle oplæres af professor Hee i vandværker-videnskaben, og førend de rejste paa samme, derfor gaa eksamen, samt til bøger og instrumenter strax have 50 rigsdaler aarlig. Saa og at capitain H. Arenfeldt og C. Tønder skulle med fregatten Doquen, der skulle være vagtskib i Sundet, F. Grodtschilling og Hauch med Samsøe paa Kiøbenhavns Red, capitainlieutenant I. Neuspitzer og Knudsen paa Bæltet.
Den 5. marts 1764. Paa opera, da de opførte Il gran Temerlano, og til efterstykke en komisk oparet, Den ærlige Amagerkone.
Den 13. marts 1764. Blev timerne til Hees collegio saaledes forandret, at tirsdag, torsdag og løverdags formiddage fra 10 til 11 blev læst over astronomien, og samme dage fra 12 til 1 var algebra. Professor Hee havde faaet 300 rigsdalers tillæg, etc. Var første gang i dag paa det algebraiske collegio, optegnede bestandig det fornemste.
Den 14. marts 1764. Vagt. Ordet Rostock.
Den 17. marts 1764. Paa opera, da der opførtes første gang Il Naufragio di Cipro og 2de balletter ligeledes 1ste gang. Den første Procris og Cephale, en ovidisk fabel, den anden De rejsende Bønder.
Besøg på Blåtårns Porcellænsmanufaktur
Den 22. marts 1764. Var paa Fourniers Porcellains Fabrique ved Blaae Taarn, med Winterfeldt, etc. og saa samme, hans porcellain var fortræffelig og som mig syntes i tegning og alt lige med det Saxiske, dog mulig lidet glasagtig. Man slog ild med et staal af en undertekop som endnu ikke var glaseret, og kastede den hen af gulvet, uden at den havde skade deraf. Nogle smukke stel stod færdige til Kongen og Moltke.
Den 23. marts 1764. Paa Nyholm og saa galejen Moss sat under skur, et 60 canoners skib paa stablen klar til at løbe af, Prints Friderichs spil, pæle at nedrammes til det nye spantehus og de gamle gandske nedrevet. Saa kølen, etc. lagt til 2de galejer.
Den 26. marts 1764. [kodeskrift].
Den 27. marts 1764. Paa Højeste Ret, etc.
Den 28. marts 1764. Paa koncerten i Raadhusstræde. Jr. Bd.
Den 29. marts 1764. Vagt. Ordet Utrecht. I dag fik capitain U. Kaas ordre til at føre fregatten Hvide Ørn som cadetfregat, capitainlieutenant Budde med som næstcommanderende og have opsigt med cadetterne.
Den 31. marts 1764. Til apartement paa Slottet.
Den 1. april 1764. Observerede den store formørkelse i Solen om formiddagen, da over 5/6 part af den blev formørket, etc. Samme formørkelse begiyndte 16 minutter før og endte 16 minutter tidligere end vores observatorium havde beregnet det, da og 1/36 del mere af Solen blev formørket end beregningen tilholdt. Var paa Rundetaarn, etc. Moltke.
Den 5. april 1764. Paa Charlottenborg og saa Kongen til hest gjort af Saly i gips, som var ungefær 2de gange saa stor som naturlig størrelse, efter hvilket formen til den statue skal dannes som skal støbes i metal og staa paa torvet i Frederiksstaden i Kiøbenhavn.
Den 9. april 1764. Paa Nyholm, da fregatten Falster skulle halet ud, etc.
Den 10. april 1764. Vagt. Ordet Glasgow. I dag løb et 60 canoners skib af stablen paa Nyholm, som blev kaldet Princesse Wilhelmine Caroline.
Den 11. april 1764. Paa koncerten i Raadhusstræde. R. Fy.
Den 17. april 1764. I Combinerede Ret, paa Divisionens vegne.
Den 24. april 1764. Paaske Dag. Vagt. Ordet Kiel.
Den 28. april 1764. Paa opera, da Anagilda blev opført med tre balletter, den 1ste Procris og Cephale, en ovidisk historie. Den 2den Penge giør ikke aldtiid Folk fornøyet. Den 3die Don Juan, et udtog af comoedien Den Ugudelige, og var indkomsterne for balletmester Sacco.
Stod fadder i dag i Holmens Kirke til løberens barn af 4. Divisions 8. Compagni, som blev kaldet Anna Helene, tillige med fru Risbricht, jomfru Løve, capitain Becker, lieutenant Kierulf.
Den 4. maj 1764. [kodeskrift].
Den 5. maj 1764. Begiyndte paa de koniske sektioner paa det algebraiske collegium. Saa i dag den baad paa Gammelholm blive indrettet, som en franskmand ville sejle fra Kiøbenhavn til Helsingør med i ½ time.
Den 6. maj 1764. Gik fregatten Falster sejl til Østersøen, der havde efterfølgende officerer: Capitain Basballe, chef, næstcommanderende premierlieutenant kammerjunker Juel, R. Fontenay og N. Ployart, secondlieutenant H. Gerner, Bülow, Fischer, Rømeling og Bielke. Cadetter Falsen, Hviid og grev Reventlow. Saa og capitain grev Moltke.
Den 7. maj 1764. Vagt. Ordet Eulenborg. Kaas kom fra Middelhavet i dag.
Den 16. maj 1764. Var første gang paa Friederichsberg i sommer.
Den 20. maj 1764. Vagt. Ordet Proclitz.
Den 22. maj 1764. Havde paa Hees collegio om de tre berømte himmelske systema.
Den 23. maj 1764. Paa Friderichsberg.
Den 24. maj 1764. Saa paa collegiet maschinen, hvoraf kan ses Jordens tredobbelte bevægelse, etc.
Den 25. maj 1764. Gik fra Kiøbenhavn kl. 3½ til Gyldenlund og Skovshoved og hjem igien om aftenen.
Den 26. maj 1764. Saa paa collegiet maschinen, systema planetarium, hvoraf ses planeternes eliptiske gang om Solen og Maanens gang om Jorden, etc. I dag hørte professor Hees astronomiske og algebraiske collegio op, da han var kommen til ende med astronomien og med den ordinaire algebra, indtil integralregning.
Den 1. juni 1764. Vagt paa Gammelholm. Ordet Friderichsberg.
Den 3. juni 1764. [kodeskrift].
Den 9. juni 1764. Blev commanderet til at være ved rangeringen med chalupper i sommer, blev ordineret til at være med commandeurcapitain C.F. de Fontenay der var formand af Flaaden. Og hvilken rangering skulle foretages under direktion af viceadmiral Laurvig.
Den 13. juni 1764. I Dyrehaugen og Gyldenlund hele dagen tillige med alle de andre af familien, von Aphelen, Helene Dorothea, Jørgen Leth, Christian Schiønning, Helene Leth Schiønning, etc. Havde mad og vin med som sædvanlig, gik til Eremitagen og papirsmøllen, fik lidet regn, etc. Drak caffe paa Constantia ved Gyldenlund.
Den 14. juni 1764. I Combinerede Ret paa Divisionens vegne. [kodeskrift].
Den 15. juni 1764. [kodeskrift].
Den 17. juni 1764. Vagt på Gammelholm. Ordet Brøndhøe.
Den 18. juni 1764. Var pa Nyholm. Det nye spantehus var da opmuret ongefær en mands højde. Til et orlogsskib paa 70 canoner var stævnene og de fleste spanter rejst. Til 2de galejer, hver paa 32 aarer var spanterne, bjælkerne oppe, etc. samt klædt indvendig i bunden.
Den 19. juni 1764. Var første gang ude at rangere med chalupperne med NNW vind, mærssejls kuling fra om morgenen kl. ½8 til kl. 1. Gjorde efterfølgende ordener: Fra linie de batallie til frste ordre de marche, til 2. ordre de marche til 5. ordre de marche over begge bouger, til ordre de retraite, til linie de batallie over en anden boug, ved at vende ved contre marche, fra enhver af ommeldte ordres igien til linie de batallie, saa og vendte adskillige gange i 5. ordre de marche, per contre marche.
Den 20. juni 1764. [kodeskrift].
Den 21. juni 1764. Paa Amager og saa bøsseskytterne skyde med 8-pundige efter skiven, som stod 1250 skridt borte. Saa og efter skiven med haandgeværer, de som ramte skiven med canonkuglerne
fik en præmie og med haandgeværer en fridag.
Den 22. og 23. juni 1764. [kodeskrift].
Den 23. juni 1764. Rangerede vi anden gang med chalupperne fra kl. 7½ til kl. 2. Havde først stille med smaa laringer af alle vinde, siden frisk kuling af NW. Ankrede allerførst i ordre de marche over bagbord, sejlede i linie de bataille, derfra til 1. ordre de marche, derfra til 2. ordre de marche til 5. ordre de marche. Adskillige gange over begge bougerne. Vendte nogle gange i 5. ordre de marche ved contre marche, fra ommeldte ordre igien til linie de bataille, til 2. ordre de marche, til 2de linier, derfra først til 3. ordre de marche, og saa til linie de bataille, etc. Sejlede i en linie til Toldboden, Admiralen foran.
Den 25. og 27. juni 1764. [kodeskrift].
Den 26. juni 1764. Rangerede tredje gang fra kl. 7½ til kl. 1 (...).
Den 29. juni 1764. Døde capitain Krabbes frue 1½ time efter at hun var bleven forløst med en levende datter, ved at bløde til døde. Blev begravet om morgenen d. 3. juli. Var smuk og ung.
Rangerede 4. gang fra kl. 7½ til kl. 1 (...).
Den (tomt). juni 1764. Døde professor Sneedorph af de naturlige smaakopper, som var 2den gang, han havde haft dem.
Den 3. juli 1764. Rangerede 5. gang fra kl. 8 til 2½ (...).
Den 5. juli 1764. [kodeskrift].
Den 6. juli 1764. Var 6. gang ude at rangere fra kl. 8 til kl. 1 (...).
Den 7. juli 1764. [kodeskrift].
Den 10. juli 1764. Var 7. gang at rangere (...).
Den 11. juli 1764. Havde vagt paa Gammelholm. Ordet Antworschou.
Musik i kanalerne
Den 12. juli 1764. Var om aftenen ude at ro i kanalerne med chalupperne fra kl. 8½ til 11½. Kongens chalup roede foran, hvori var admiral Laurvig, oberst Caspar Moltke, grevinde Holstein, baronesse Bülow, etc. En chalup roede strax ved, hvori var fuld og skøn musik af waldhorn, klarinetter, etc. som stedse muciserede. Turen gik fra Toldboden igiennem Knippelsbro til Kiøbenhavns Vartegn, der blev roet meget over lang, og ofte holdt paa aarerne. Paa vejen som ved Dokken, det Asiatiske Compagnihus var og smuk musik, som stedse blev besvaret af vores musikchalup. Vartegnet var illumineret med lygter rundt om og op paa pilaren, der var og en smuk koncert opført af sekretær Freitorff, som ligeledes af chaluppen blev besvaret, og hvor alle chalupperne, nok mod 100 i tallet opholdt sig længe. Roede saa derfra meget langsomt og holdt iblandt længe paa aarerne, til Toldboden igien, og stedse musicerede paa vejen. Følget bestod mest af officerer, og endel fruentimmer. Von Aphelen og hans frue rejste i dag til Fredensborg, kom hjem d. 16. om aftenen.
Den 16. juli 1764. Var Jørgen Leth (Professor Leths søn) til 1. eksamen ved academiet efter at han tilforn var bleven eksamineret af en del af professorerne, og rektor Lykke, som han fik testemonium af, fik 4. optim. og desuden 26 bene [resten kodeskrift].
Den 17. juli 1764. Var 8. gang ude at rangere med chalupperne fra kl. 8 til 1½ (...).
Den 18. juli 1764. [kodeskrift].
Den 19. juli 1764. Var admiral Laurvig igien ude at ro i kanalerne om aftenen, da de havde en stor pram, som blev bugseret foran, der var behængt med laterner, hvori blev opført en koncert, etc.
Den 21. juli 1764. Saa til Akermans en del arabiske, persiske, tyrkiske, kinesiske bøger og manuskripter. Da fregatten Hvide Ørn i dag skulle gaa 2den rejse som cadetfregat blev der af lodsen sat paa grund ved Kastrup. Kom af d. 23. og sejlede d. 24.
Den 23. juli 1764. e.R.f.d.aL.h.i.-e.S.p.
Den 24. juli 1764. Vagt. Ordet Hermetagen. I dag ville franskmanden gøre en liden prøve med jollen som skulle gives fart af raketter, men som ikke lykkedes, men selv nær havde faaet skade.
Den 25. juli 1764. [mere kodeskrift]
Den 31. juli 1764. I Combinerede Ret paa Divisionens vegne.
I denne maaned sad i Combinerede Ret, som blev holdt 1 á 2 gange om ugen. Commandeurcapitain Schultz var præses, assessorerne var capitainerne T.E. Stibolt og C. Frisch, capitainlieutenanterne Schiønning og Thaae. Premierlieutenanterne O. Gerner og Hansted. Secondlieutenanterne Herbst, Jacobi og Kølmer. Samme maaned var capitain Biørnsens sag med jøden, lodsens, som havde sat Hvide Ørn paa grund, etc.
I denne maaned blev og sat en commission af en capitain og fire lieutenanter angaaende Nyboders huses priveter. En artig commission, som jeg tvivler om nogen af dem vil lade indføre i deres levnedsbeskrivelse.
Den 5. august 1764. Vagt. Ordet Weilbye. 2de svaner, som svømmede i morges her udenfor vagten i kanalen, kastede jeg afbrudte kringlestykker ud af vinduerne til, og spiste de saaledes 5 kringler til 1 skilling stykket, førend de svømmede bort, mulig kunne de endnu spise mere.
Den 6. august 1764. [mere kodeskrift]
Ankersmedning på Gammelholm
Den. 7. august 1764. Saa om morgenen kl. 9 og om eftermiddagen kl. 1 paa Gammel Holm, at de 2de arme blev smedet paa et sværanker paa 4000 pund; da enden af læggene og enden af armene blev gjort saa gloende at den var nær ved at smelte, og saa gandske hvidagtig ud af ildens klarhed. Armen blev saaledes lagt paa enden af læggen, og saa smedet med det store lod, Hercules kaldet, derpaa. samme hæves ved en tallie, og styres ved et skaft, ved samme blev begge dele slaget ned i hinanden, og som siden fyldtes op med jern og glattet ud. Armen bøjes imedens den er gloende til den vinkel den skal have, ved tallier og en jernstang etc. Læggen smedes ligeledes til samme af jernstænger som lægges paa Hinanden, og bør de med rette saa vel sammensmedes, at om læggen var overbrudt, man da ej kunne kende til jernstængerne men det alt se ud som et helt stykke. Paa smaaankrene kan vel begge armene smedes til læggen paa en gang, men paa store maa det ske arm for arm, da der forud bliver gjort hul i læggen for armen, etc. Heden var mægtig alle de arbejdende var i skjorten udtrukne og stod i en grum sved. Mesterne selv med. Saa begiyndelsen til det ny skur, som man begiyndte at bygge.
Den 13. august 1764. Var om formiddagen paa Nyholm. Galejerne var mest færdige med klædning og teltene. Det nye spantehus muret op til over de underste vinduer. Orlogsskibet blev begiyndt at klædes, etc. Saa og Friederichsstads Kirke som var temmelig vidt avanceret.
Den 15. august 1764. Cumuniserede i Holmens Kirke hos biskop Bildsøe.
Den 16. august 1764. Morgen blev fru von Bergen, født Testrup, begravet, død d. 13. af en byld i halsen. Havde vagt dag. Ordet Beldring.
Den 17. august 1764. [kodeskrift].
Professor Leths død og begravelse
Den 18. august 1764. Om aftenen kl. 11½ døde professor og sognepræst til Trinitatis Kirke, C.L. Leth i sit alders 63 aar af nyresten, som havde forvoldet ham i 6 dage ikke havde faaet sit vand fra sig, de 2de sidste dage vel saa meget som ½ pot fra sig. Doctor Wandel og Schönheiter som betiente ham, mente han tillige havde inflimation i den ene side, hvori han klagede sig meget.
Den 19. august 1764. Søndag. Hørte jeg provst Hegelund prædike i Trinitatis Kirke for at forkynde professor Leths død for menigheden. Han prædkede meget vel. Efter prædiken saa jeg ham lig. Hr. Skiøt til Frue Kirke kom og.
Den 21. august 1764. I Combinerede Ret paa Divisionens vegne.
Den 23. august 1764. [kodeskrift].
Den 24. august 1764. Fulgte jeg professor Leth til jorden, som blev begravet om middagen i begravelsen i Runde Kirke. Baaren af studenterne i hænderne fra hans residens til kirken. De følgende var hans søn Jørgen Leth, og schoutbynacht Flensborg, Jørgen Leth Schiønning, provst paa Cummunitetet og P. Schiønning. Chr. Flensborg og [tomme linier]
Han havde nogle gange sagt i sin sygdom, at han døde paa den lærdom, han stedse havde lært, nemlig paa Christi tro og fortieneste som en sand Gud, etc.
Den 27. august 1764. [kodeskrift].
Den 29. august 1764. Vagt. Ordet Bidstrup.
Den 30. august 1764. [kodeskrift].
I august maaned tog premierlieutenant Lützow afsked fra Søe Etaten og gik over til den Romerske Kirke og blev domherre i Hildesheim. Han havde adskillige gange talt med mig om dette, som havde raadt ham fra det, han sagde, at han havde læst Bibelen flittig, men ikke fundet andet i den, end at man efter den ikke forser sig mere ved at være Katolik en Lutheraner.
Den 1. september 1764. Var formælingen imellem den danske princesse Wilhelmine Caroline og den Hessen Casselske arveprintz Wilhelm paa Slottet Christiansborg. De 2de første klasser var derved kuns tilstede. Otte kammerherrer, som var riddere af Dannebrog, gjorde opvartning ved taffelet.
Den 1. 2. 3. og 4. september 1764. Saa illuminationerne i byen om aftningerne i den anledning og Dronningens geburtzdag.
Den 3 . september 1764. [kodeskrift].
Den 4. september 1764. Var til apartement og bal paa Slottet som var Dronningens geburtzdag.
Den 5. september 1764. Vagt. Ordet Brandenborg. Havde byttet med Roepsdorff.
Den 6. september 1764. [kodeskrift].
Vejarbejde
Den 7. september 1764. Gik til Lundehuset for at se den nye vej, som af de franske vejmestre der blev anlagt. Den begiyndte fra Vivenshus og var mest færdig til Lundehuset, dog fejlte en 50 skridt som endnju ikke var opfyldt. Kørevejen var noget nedgravet, og langs med kantstenen lagt stene fast i jorden, nedgravningen var fyldt med smaa sten, hvoraf de underste var temmelig store, og lagt paa kanten ligesom den nyebrolægning, dog løst, hvor imellem strøet lidet sand, som med tiden skulle pakke sig sammen tillige med smaa stene som en kage og modstaa køringen, etc.
Den 8. september 1764. Eftermiddag paa Friederichsberg, etc.
Den 11. september 1764. Var i Gyldenlund hele eftermiddagen. Gik til Skovshoved og saa Kroen der, som nylig var afbrændt til grunden.
Den 12. september 1764. Om eftermiddagen gik til Friederichsberg, gik uden om Friederichsberg og Bakkehuset igiennem Valby, over markerne til Friederichsberg, etc. I dag kom fregatten Falster fra Østersøen, havde været i Dantzig, Petersborg, Cronstad, Stokholm og Carlskrone. Officererne var bleven presenterede for Kejserinden af Rusland og Kongen af Sverige, hvde kyst kejserindens haand, som tilbød Basballe at gaa i hendes tieneste, som han undslog sig for. Da Kejserinden engang passerede fregatten i sin lystjagt paa reden, paastod den russiske admiral, at den burde kippe sin vimpel, men som de blev nægtet. Den havde og været i Roervig og Reval. Gerner var med for at iagttage alt som kunne være os til nytte.
Den 19. september 1764. Saa princessen som kiørte sidste gang fra Kiøbenhavn, da hun kiørte igiennem Kiøbmager Gade til Friederichsberg, og rejste derfra om eftermiddagen til Roskilde, hun syntes rørt, hilste dybt og saa vist paa alle de som hilsede hende. Jeg var om efterrmiddagen paa Friederichsberg.
Den 20. september 1764. d.S.a.en L.s.A Var paa Friederichsberg, saa Pesthuset.
Den 22. september 1764. I retten paa Divisionens vegne.
Den 24. september 1764. Eftersaa professor Leths papirer og fratog hvad der var familien angaaende. [kodeskrift].
Den 25. september 1764. Vagt. Ordet Fürstenberg.
Tjærekedlen på Gammelholm
Den 26. september 1764. Saa orlogsskibet Mars halede ind i Dokken. Saa og 2den gang tjærekedlen paa Gammelholm, hvorigiennem dens tjære, garnet til tougværket trækkes ved heste. Samme gaar igiennem en bøjle i bunden af kedlen, der omtrent er to alen dyb. Det gaar ned ved den ene side og op af den anden, hvor der da strax ved, hvor det kommer op er anbragt en saks eller kniber, som klemmer tjæren af igien, og hilken ved vedvægt, som lægges paa den, gør dette mere eller mindre alt som holdes fornøden, etc. Strax ved er en anden keddel med smeltet tjære, hvoraf øses i førstmeldte, naar samme fejler. Touget eller garnene gaar igiennem en rende op paa loftet, skydes derefter op paa røstværket.
Den 29. september 1764. Var ved 3. Compagni i 4. Divisions nye munderings aflevering og probering, som var færdige, No. 6 undtagen. Commandeurcapitain Carlsen tog imod dem strax.
Den 30. september 1764. Var jomfru Charlotte Leth, professor Leths yngste datter til confirmation i Runde Kirke hos hr. Juul.
Først i september maaned lagde hukkerten ind, som i sommer havde været i Søe-Hunde Havnen, og imellem Smaae Lænderne for at opmaale Grunde Have, tage lodsmærker, etc. Commanderet af lodscapitain Lous med hvilken og secondlieutenanterne Pontoppidan og M. Wigandt var. Samme tid kom og cadetfregatten Hvide Ørn fra Østersøen, som havde været i Dantzig.
I denne maaned blev secondlieutenant Pontoppidan udnævnt til at vare takkelmester, capitain Reiersen behjælpelig, somt lægge sig efter takkelmesterskabet, for med tiden at succedere ham, han var begiæret af Reiersen.
Den 8. oktober 1764. Vagt. Ordet Hohenlohe.
Den 11. oktober 1764. c. A. 5. g. r.
Den 17. 18. oktober 1764. [kodeskrift].
Den 20. oktober 1764. I Retten paa Divisionens vegne.
Den 21. oktober 1764. Hørte biskop Bildsøes afskedsprædiken fra Holmens Menighed.
Den 23. oktober 1764. Vagt. Ordet Løwenstein.
Den 25. oktober 1764. Paa koncerten i Raadhusstræde. I dag begiyndte professor Hee sine mathemathiske Collegier paa Gammelholm, tirsdag, torsdag formiddage fra 10 til 11 over mechaniken, hydrostatikken, hydraulikken og areometrien, samme dage fra 12 til 1 et praktisk collegium, som fornemmelig handler om vandværker. Løverdag fra 10 til 11 og fra 12 til 1 om algebra, især integral- og differentialregning. Begiyndte i dag at gaa paa samme Collegier, især paa det om vandværker og mechaniken.
Den 27. oktober 1764. Fik at vide af Winterfeldt, at premierlieutenant og kammerjunker Juul var den 25. avanceret til capitain og ved samme lejlighed sprunget 37 forbi, hvoriblandt hele capitainlieutenantsklassen. Secondlieutenant H. Gerner var paa samme tid bleven premierlieutenant.
Den 28. oktober 1764. Blev Bildsøe og Blok viede til biskopper i Frue Kirke.
Den 2. og 5. november. f.d.a.a.l.a.v.
Den 6. november 1764. Saa galejerne Fredensborg og Friederichsborg løbe af stabelen paa Nyholm, hver paa 32 aarer.
Den 7. november 1764. Vagt. Ordet Nyeborg. Brændevin atrap, etc.
Den 8. november 1764. Fik admiral Hoppe rang med generaler.
Den 9. og 10. november 1764. f.r.o.L.L.d.
Den 17. november 1764. Havde vundet et væddemaal fra Capitain Becker om et tractement i Torbeck, som for 4 aar siden nemlig d.. 17. november 1760 var sket, da Becker den gang mente at capitain Ellebracht i Søe Etaten ikke kunne leve 3 aar til, da jeg paastod at turde vædde 4 aar.
Den 20. november 1764. Vagt. Ordet Munkholm.
Den 23. november 1764. Fik følgende avancement af 22. hujus at vide: [liste]
Den 26. november 1764. d.p.E. Stod følgende skreven paa et papir med en sort ramme, der hang paa hans port:
Dette huus er til Kiøbs.
Fuld af Respect for den haand som revser
ydmyg for den som tillader
Kuns anraaber den som ene hielper.
Den 28. november 1764. Til apartement paa Slottet før taffelet.
Den 29. november 1764. Var paa Modelkammeret paa Gammelholm. Saa capitain Leths defentionspram, som var bommefrie og med uldsække, etc. om eftermiddagen var paa koncerten i Raadhusstræde.
Den 30. november 1764. L.g.L.d.
Den 1. december 1764. Var i Combinerede Ret paa Divisionens vegne.
Løn som capitainlieutenant
Den 2. og 3. december 1764. Talte med Hoppe og Rosenkrantz om en capitainlieutenants gage, som var ledig og tilkom mig. De sagde at være uvidende, om nogen var ledig, og Rosenkrantz sagde, at i fald saa var, skulle jeg strax til næste ekspeditionsdag faa den. Men man plejede saaledes ofte at lade 5 á 6 og flere gager til i alle klasser staa ledig, dels for at spare, og dels fordi man troede det var tids nok, til der kom en hel del, da det mageligst paa en gang kunne ske. Admiralitetssekretæren havde sagt mig, den virkelig var ledig, foruden den som stedse skulle være ledig.
Den 3. december 1764. f.d.a.v.l.s.R.
Den 4. december 1764. Vagt. Ordet Schotland. Professor Hees timer blev nu saaledes forandret, at han læste ommeldte dage, men i et fra kl. 11 til 1, den første time teoretisk, og den anden praktisk.
Den 7. december 1764. a.2.k.r.d.p.L.-d.
Den 10. og 12. december 1764. a.r.a.s.M.
Den 14. december 1764. Fik at vide, at jeg d. 13. havde faaet capitainlieutenants gage. Var paa comoedien i aften og saa tragoedien Merope af Voltaire, samt Saccos ballet, Phyches og Cupidinis kiærlighed, som er smuk.
Den 16. december 1764. Hørte provst Hee gjorde sin indtrædelsesprædiken i Holmens Kirke.
Den 18. december 1764. Vagt. Ordet Preussen.
Den 19. december 1764. a.4.g.sv.a.M.i.r.h.- B.
Den 26. december 1764. Om natten kl. 1 ¼ gjorde fru von Aphelen barsel med en søn.
Den 30. december 1764. Blev ommeldte søn døbt i Frue Kirke af provst Hegelund og kaldet Johannes. Fadderne var professor Leths enkefrue, Christina Estenberg, frøken Helena Dorothea Leth (en datter af etatsraad Leth) justitsraad Nissen, capitain Bording i Søe Etaten og sekretær Bartholin.
Den 31. december 1764. Vagt. Ordet Pohlen.