Store nordiske Krig

En dansk hær på 16.000 mand blev ved flådens hjælp i 1709 overført til Raa syd for Helsingborg, som var den foretrukne invasionshavn, der også blev brugt i 1676. Flådens opgaver i denne krig var at holde den svenske Gøteborgeskadre i skak og bringe forsyninger til Norge, endvidere med hovedflåden i Østersøen at holde den svenske hovedflåde under observation samt at hindre forbindelserne til de svenske besiddelser på den anden side af Østersøen. Den 10. oktober 1710 blev der i Køge Bugt udkæmpet et søslag med svenskerne, dog uden større resultat. Orlogsskibet Dannebroge fik ild i riggen, og dets chef, Iver Huitfeldt, udviste stort mod ved at lade skibet blive liggende, brændende og engagere flere svenske skibe, således at opmærksomheden blev bortledt fra resten af flåden, der kunne løbe op til København. Efter 1 times kamp sprang Dannebroge i luften og næsten 600 mand omkom. Sundhedstilstanden i skibene var dette år meget dårlig. I 1711 blev flådens mandskab, ligesom Københavns befolkning, ramt af pesten, hvilket også ramte svenskerne og Karlskrona. Dette medførte en nedtrapning af krigsaktiviteterne på begge sider.

Det var i Store nordiske Krig, en af de mest markante skikkelser i dansk søkrigshistorie gennemførte sin hurtige og lysende karriere. Peter Wessel kom som 15-årig til København fra Trondheim i Norge og søgte som 17-årig kongen om lov til at blive kadet. Han blev ikke antaget, og i stedet tog han på langfart som lærling til Guinea og Ostindien. Efter hjemkomsten i 1710 var krigen påny i gang, og han fik sin første kommando på snauen Ormen på 4 kanoner, der indgik i den del af flåden, som operede i Kattegat og Skagerak. I samme område var han også virksom i 1711 på den berømte Løvendahls Galej, en mindre fregat, der var bekostet af Norges kommanderende general. Peter Wessel var yderst aktiv og hans frygtløshed og iver kendte ingen grænser, når det gjaldt om at opbringe fjendtlige kapere og opsnappe nyheder om fjendens forehavender.
Samtidig var aktiviteten stor på den tyske nordkyst, hvor særlig Rygen med Stralsund og Pommern var udsat for krigshandlinger i 1712 og -13.



Samtidigt portræt af Peter Tordenskiold. Orlogsmuseet.


Sent i efteråret 1712 blev Nordøeskadren, den del af flåden som var virksom i Kattegat og Skagerak, kaldt til København til komplettering af Østersøflåden. Ulrik Christian Gyldenløve, flådens chef, havde samlet flåden i Køge Bugt og efter at have ført skyts til Stralsunds belejring, søgte han kontakt med den svenske flåde, da man vidste, at en stor svensk transportflåde skulle føres til Rygen. Dette lykkedes dog for svenskerne, men de blev overrasket, da de lå og lossede den 29. september. Med et dristigt angreb ødelagde og brændte Gyldenløve 80 transportskibe og gjorde det dermed umuligt for svenskerne at undsætte Stralsund.
De næste par år 1713 og -14 holdtes hovedflåden tilbage i Sundet og den nærmeste del af Østesøen. I Kattegat og Skagerak var Peter Wessel i fuld aktivitet, og her foregik mange af de episoder, der skabte hans ry, som f.eks. hans kamp med den svenske kaperfregat med engelsk kaptajn, hvor han efter en heftig strid prajede den engelske kaptajn og bad om at låne mere krudt, da han selv ikke havde mere. De to chefer drak derefter hinandens skål og sejlede hver til sit. Hændelserne vakte opmærksomhed, og Wessel blev stillet for en krigsret. Han havde imidlertid kongens bevågenhed og blev udnævnt til kaptajn kun 23 år gammel.

I 1715 deltog Wessel som chef på Løvendahls Galej i en eskadre, der tidligt i april sendtes ind i Østersøen for at observere den svenske flådes bevægelser. En svensk eskadre blev set ved Femern, hvor de to eskadre kom i kamp den 24. april. Det lykkedes her Wessel at tage den svenske admiral Wachtmeister til fange i den hårde kamp, som resulterede i den svenske eskadres ødelæggelse og overgivelse. Peter Wessel fik som belønning lov til at hejse sin chefvimpel på den velsejlende, svenske fregat Vita Örn, der var blevet erobret i kampen.
Senere på året stod kampen i det fladvandede område indenfor Rygen, hvortil man havde rekvireret lettere skibe af en fladbundet type til brug i skærgårde og grunde farvande. Det lykkedes den dygtige viceadmiral Sehested at betvinge svenskerne i området og landsætte Frederik IV og kongen af Preussen med 18.000 mand ved Stresow på Rygen, hvor svenskerne blev slået og måtte trække sig tilbage til Stralsund. Den 23. december 1715 lykkedes det trods alt Karl XII at sejle til Trelleborg i et lille uanseligt fartøj og han kunne nu igen tage initiativet på svensk jord.



Den svenske fregat Vita Örn, erobret af Peter Tordenskiold ved Femern. Fregatten blev senere Tordenskiolds flagskib. Model af Peter Maack. Orlogsmuseet.


Peter Wessels offensive optræden overalt, hvor han var i tjeneste, skabte stor respekt. Medens flåderne på samme tid blev styret af taktiske hensyn, og admiralerne alt oftere så en fordel i at undgå konfrontration, så tog Wessel initiativet og var i kraft af sit sømandsskab fjenden overlegen. Herved gav han sig mange gange i kamp med en overlegen fjende og sejrede ved snarrådighed og dristighed. Hans resultater vakte opsigt, og i 1715 blev han ophøjet i adelsstanden under navnet Tordenskiold.
I 1716 havde Karl XII efter en mislykket plan, gående ud på at angribe København ved march over isen, ladet sin hær gå mod nord og angribe Norge. Derfor blev al kraft koncentreret om at forbedre flådens operationsmuligheder i de nordlige farvande. Peter Tordenskiold blev betroet en eskadre, der blev sat ind i Bohus len for at forstyrre de svenske forsyninger, der blev ført frem til hæren ad søvejen fra Gøteborg.
Ved Dynekilen høstede Tordenskiold en af sine største sejre ved at overraske og ødelægge en svensk transportflåde og erobre 19 skibe. Karl XII måtte som følge heraf ophæve belejringen af den norske grænsefæstning Frederikssten og trække sig tilbage. I årene 1717-19 beherskede en allieret russisk-engelsk-hollandsk-dansk flåde Østersøen og svenskerne holdt sig mest i havn. Gensidig mistillid mellem de allierede forhindrede imidlertid et fælles angreb på svenskerne.
Tordenskiold blev i slutningen af 1716 udset til chef for Nordsøeskadren. Hans opgave var at blokere Gøteborgeskadren, der var langt større end hans egen styrke samt at bekæmpe de mange svenske kapere. Desuden skulle han hindre transporter til den svenske hær i det nordlige Bohus len og sikre den dansk-norske skibsfart i området.
Tordenskiolds manøvrer bestod i overraskende "raids" mod en stilleliggende fjende. Netop overrumpling var en stor styrke i hans foretagender. Hans angreb på Gøteborg den 14. maj 1717 var dog nær endt i fiasko, da svenskerne tidligt opdagede det natlige foretagende. Det samme var tilfældet i angrebet på Strømstad den 19. juli 1717, hvor han selv blev såret.
I september 1718 gik svenskerne atter ind i Norge og belejrede Frederiksstens fæstning, hvor Karl XII den 11. december blev skudt.
Nyheden om Karl XIIs død blev den 28. december overbragt Frederik IV af Peter Tordenskiold, der som særlig belønning blev udnævnt til schoutbynacht.
England og Holland trak sig nu ud af krigen, men Danmark fortsatte i forhåbningen om at kunne fremtvinge landafståelser. Kampen om Bohus len fortsatte derfor i 1719, hvor Tordenskiolds ry nu gik som en løbeild. Den 26. juli 1719 erobrede han Marstrand med Carlsstens fæstning efter et kraftigt bombardement. Kommandanten og besætningen fik fri afmarch. 4 skibe erobredes ved lejligheden. Tordenskiold blev efter denne, hans mest imponerende sejr, udnævnt til viceadmiral som 29-årig.
Et andet forsøg på at erobre Nya Elfsborg, fæstningen i Gøtaelvens indløb, 2.-4. august 1719 lykkedes ikke trods 2 døgns heftig beskydning. Derimod lykkedes et tredie forsøg den 8. oktober, hvor Tordenskiold i ly af mørket, ubemærket førte 3 galejer, 3 skærbåde og 7 chalupper forbi Nya Elfsborg og bemægtigede sig de i havnen liggende svenske skibe, sprængte dem i luften undtagen en af svenskerne erobret dansk galej, Prins Carl, som han bragte med sig ud af Gøtaelvens munding, forbi Nya Elfsborg. På trods af heftig beskydning nåede Tordenskiold i sikkerhed uden tab.
Denne, krigens sidste træfning, viste Tordenskiolds styrke under de rigtige forudsætninger. Et hurtigt, overraskende raid og en ligeså hurtig tilbagetrækning.