Genopbygning. Nye forhold 1814-48

Ved freden i Kiel i 1814 var den dansk-norske sømagts saga slut. England havde knust flåden, og Norge blev skilt fra Danmark. Før krigen var flådens antal på ca. 25 orlogsskibe og 15 fregatter, og man stod nu overfor opgaven at reducere Søetatens organisation og formulere en ny flådeplan, passende til Danmarks nye situation.
Såvel civil søfart som flåde skulle bygges op fra grunden. Ifølge den ny flådeplan skulle flåden nu bestå af 6 orlogsskibe, 8 fregatter samt 8 mindre skibe og man bibeholdt 86 rochalupper. Søofficerernes antal blev indskrænket fra 244 til 150.
I løbet af de næste 18 år blev den ny flåde etableret. Foruden de store skibe holdt man stadig fast i rofartøjerne, som et brugbart defensivt våben med stor bevægelighed i roligt vejr og på grundt vand. Som en nyskabelse begyndte man at bygge kanonjoller med bombekanoner. Først i 1847 ophørte man helt med at bygge rokanonchalupper.
Artilleriet udvikledes i disse år. Forladekanonen med fuldkugler til brug mod de kraftige trækrigsskibe blev afløst af langtrækkende bombekanoner med briserende kugler, der forvoldte stor ødelæggelse på træskibene. En beskyttelse med tykt jernpanser blev løsningen på kortere sigt. Samtidig blev søartilleriet, der hidtil havde bestået af mange forskellige kanontyper, forenklet og gjort ensartet. Et orlogsskib havde ved 1800-tallets begyndelse 6 forskellige kanontyper - 36, 24, 18, 12, 8 og 6 pundige kanoner, hvilket medførte en omfattende administration og forskelligartet håndtering. Forenklingen indebar, at man i de store skibe indførte enhedskalibre på 30 og 18 pundigt skyts.
I perioden blev ligeledes fremdriften i skibene udviklet. Dampkraften blev taget i brug. På land havde flåden allerede i 1790erne fået installeret Danmarks første dampmaskine til brug i ankersmedjen på Gammelholm, og i 1824 indkøbtes det første dampskib i England for flådens regning. Det blev også England, teknologiens foregangsland, der i 1841 og -42 leverede hjuldampskibene Ægir og Hekla. Først i 1844 byggede man på Nyholm det første dampskib Gejser. Den nye teknologi var kostbar, og flåden lejede derfor dampskibene ud til brug for Postvæsenet i fredstid under forudsætning af at kunne udnytte dem i krigstid.
Sømilitært var hjulskibene ikke velegnede, da de var sårbare for kanontræffere i de store hjulkasser på skibssiderne.



Flådeparade på Sundet, hvor kong Christian VIII, ombord i dampskibet Ægir, inspicerer 4 orlogsbrigger i 1841. Maleri af C.W. Eckersberg. Orlogsmuseet.

I 1849 blev den sidste hjuldamper bygget til marinen, og i Den første Slesvigske Krig gjorde denne skibstype stor gavn som bugserbåde for de store sejlskibe og kanonchalupperne.
Som en kuriositet kan nævnes, at kongerne Frederik VIs og Christian VIIIs store interesse for de "moderne hjuldampere" uden tvivl forcerede anskaffelsen af disse til flåden. I årene 1824-40 fungerede først hjuldamperen Kiel og derefter hjuldamperen Ægir som kongeskib. Fra 1856-80 var det den indkøbte hjuldamper Slesvig, og dets rolle som kongeskib blev fra 1880 overtaget af hjuldamperen Dannebrog, der virkede frem til 1930erne, hvor det nuværende Dannebrog blev taget i brug.
Samtidig fortsatte man, frem til Den første Slesvigske Krig, byggeriet af de traditionelle sejlførende orlogsskibe, der stadig var de egentlige kampskibe.