Efterkrigstiden - NATO

Efter 2. Verdenskrig måtte flåden atter bygges op fra grunden. Man stod overfor store arbejdsopgaver med bl.a. rydning af miner i de danske farvande, og i årene efter krigen blev ca. 20.500 miner desarmeret.
Englænderne sendte en danskbemandet afdeling af minestrygere til danske farvande, hvor de kom på hårdt arbejde sammen med 20 tidligere tyske minestrygere, der var overtaget af Søværnet.
I efteråret 1945 blev 2 fregatter og 1 korvet indkøbt til flåden i England, og året efter blev der foretaget skoletogter for kadetter og inspektionstjeneste i Grønland. Søværnets materiel blev i årene efter krigen ifølge sagens natur erhvervet fra mange lande, og på kort sigt var en standardisering udelukket.



Fregatten Herluf Trolle.

I årene efter tilslutningen til NATO i 1949 blev der leveret skibe og udrustning fra USA til meget store beløb, og genopbygningen i 1950erne gik meget stærkt. I 1960erne deltog man i det såkaldte "costsharing" program, hvor modtagerlandet betalte halvdelen og USA den anden halvdel. Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle blev bygget i 1965-67 under disse forudsætninger, ligesom minelæggere af Falster-klassen og ubåde af Delfin-klassen i perioden 1957-62. Ubåden Spækhuggeren, der var af Delfin-klassen, blev udfaset i 1989 og dens kommandorum kan ses udstillet i Orlogsmuseet.



Fiskeriinspektion har altid været en af Søværnets vigtige opgaver. Her ses inspektionsskibet Vædderen under barske forhold i grønlandske farvande 1962.