
» Forside » Udstillinger » Permanente
Orlogsmuseet har to permanente udstillinger:
» Børnemuseet og
» samlingerne på 1. og 2. sal,
der samlet belyser flådens historie og livet ved flåden fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til nutiden.
I stueetagen finder man Orlogsmuseets velbesøgte
» Børnemuseum. Her er der på den ene langside opbygget en skibsside fra et stort dansk orlogsskib, der er opført efter originale tegninger.
På den anden langside er der opført en række skurer, der belyser sømændenes liv fra sejlskibstiden. Her kan man bl.a. se hvad sømændene fik at spise når de var ude at sejle, hvordan deres tøj så ud, hvilke straffe der blev udført ombord på skibene m.m.
» Den historiske Modelsamling begynder på Orlogsmuseets
1. sal og rummer modeller fra primært 16- og 1700-tallet. Den historiske modelsamling betragtes med rette som et klenodie, og den er, trods brande og krige, blevet bevaret nogenlunde samlet gennem tidernes omskiftelighed.
Her kan man bl.a. se en af Orlogsmuseets ældste modeller » CHURPRINTZEN fra 1600-tallet.
Derudover rummer 1. salen også » Kongechaluppen,
dioramaer af » Gammelholm og » Nyholm
samt modeller af maskiner og tekniske indretninger fra flådens værfter.
På Orlogsmuseets 2. sal fortsætter » den historiske modelsamling, der belyser tiden fra » Englandskrigene i 1800-tallets begyndelse til Søværnet i dag. Her kan man bl.a. se ubåden
» Spækhuggeren, der var den sidste danskbyggede ubåd fra Orlogsværftet i København. En del af interiøret er blevet genskabt, således at man kan gå ind i kommandorum, radiorum, kabys og officersmesse. Ligeledes er der mulighed for at besøge
» motortorpedobåden Willemoes, hvor dele af interiøret er blevet genskabt.
© Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 20.07.2011