Navigation

Kompas

Instrumenter til at kunne navigere skibe på havet ved himmellegemernes stilling har været kendt siden oldtiden. Et af de ældste er loddet, som man har fundet afbildninger af i ægyptiske grave og templer fra ca. 2500 år før vor tidsregning, ligesom skriftlige sejlanvisninger, baseret på mundtlige overleveringer fra denne periode kendes. Vindretningerne som kursangivelse blev brugt af italienerne og grækerne længe før vor tidsregning.

Først ved fremkomsten af kompasset i 1100-tallet skabtes en virkelig fornyelse af navigationen samt udforskningen og kortlægningen af jorden. Egentlige søkort har man først kendt fra 1300-tallet, og de første primitive vinkelmålingsinstrumenter - kvadranten og astrolaben - dukker frem i 1400-tallet. Breddebestemmelsen blev almindelig og senere også længdebestemmelsen ved opfindelsen af søuret i 1700-tallet.

Sekstant

Samtidig forbedredes vinkelmålingsinstrumenterne og andre spejlinstrumenter blev opfundet - og man kunne nu sætte sin kurs, styre og kontrollere den, når himmellegemerne og kimningen var synlig.

Kartografer, geografer og matematikere har gjort det muligt at kortlægge jorden, men det var sømanden, der foretog observationer, beregninger og beskrivelser af stederne. Navigationen har op til i dag været inde i en rivende udvikling, styret af den moderne teknik.

Jakobsstav

På Orlogsmuseet kan man se og høre den spændende historie om navigationens udvikling fra loddet til GPS navigation.